Handelsbetingelser

Du er altid velkommen til at sende os en mail med spørgsmål på info@yarn.dk

BESTILLING
Log ind på din profil med login mail og adgangskode.
Bestiller du 10 kg og derover af den samme slags garn i samme farve, fratrækkes en rabat på 10 % af salgsprisen ex. moms, manuelt inden faktureringen gennemføres. Når du har gennemført din betaling sender systemet dig straks en ordrebekræftelse på den e-mail du har opgivet under kundeoplysninger. Pengene hæves først fra din konto, når din bestilling er ekspederet af uddeleren. Du får derefter en elektronisk faktura tilsendt din mail og kopi vedlagt din garnordre. Alle priser er inklusive moms. Bemærk at der tages forbehold for prisændringer, tastefejl og udsolgte varer.

BETALING
Hos yarn.dk kan du betale med Dankort, VISA/Dankort, VISA, Visa Electron, Mastercard, Maestro, American Express, Diners Club International og JCB. Din betaling bliver først trukket, når varen afsendes. Der kan aldrig trækkes et større beløb end det du godkendte ved købet. Vi benytter krypteringsteknologien SSL (Secure Socket Layer) for at sikre, at ordrer og personlige data kun kan læses af computere og medarbejdere hos yarn.dk. Betalingskortoplysninger kan ikke læses af medarbejderne. Vi skal bruge dit navn, leveringsadresse, e-mailadresse og telefonnummer for at kunne udføre din ordre. Denne information behandler vi fortroligt.

LEVERING
Yarn.dk sender med courier firma. Opstår der forsinkelser, vil dette tilsvarende forsinke leverancen fra yarn.dk. Yarn.dk kan ikke drages til ansvar for forsinkelser hos courier firmaet.
Vi gør opmærksom på, at garnet ikke afsendes før betalingen er registreret.
Der kan løbende ske ændringer på fragtpriserne. 

FORTRYDELSESRET
Du har 14 dages returret, regnet fra den dag varen/varerne modtages. Hvis du fortryder dit køb, skal du blot returnere hele varen i samme stand, som du modtog den i. Varen skal være ubrugt. Husk, at du har ansvaret for varen indtil yarn.dk har modtaget den. Det er kun anbefalet post og pakkepost, der er forsikret. Du betaler selv returportoen. Send venligst til nedenstående adresse. Ønsker du dine penge tilbage, skal du vedlægge kvitteringen. Når varen er modtaget retur og godkendt, refunderer vi varens/varernes pris tilbage til dit betalingskort inden for en uge.

REKLAMATION OG VARERETURNERING
Yarn.dk yder 2 års reklamationsret i henhold til købeloven, omfattende fabrikations- og materialefejl, der konstateres ved varens normale anvendelse. Reklamationsretten dækker ikke fejl, skader eller slitage, direkte eller indirekte opstået som følge af forkert betjening, ringe vedligeholdelse, vold eller uautoriserede indgreb. Reklamation over fejl og mangler, som bør opdages ved sædvanlig undersøgelse af varen, skal meddeles Yarn.dk indenfor rimelig tid. Reklamerer du inden 2 måneder anses reklamationen altid for værende rettidig. Varen kan efterfølgende returneres for reparation, ombytning eller efter aftale evt. kreditering. I forbindelse med reklamationssager afholder Yarn.dk returneringsomkostninger i rimeligt omfang. 

Ved fejl, mangler eller udeblevne leverancer kontakt:

Garnindkøbsforeningen af 1998 
c/o Yoko Matsumoto
Ørsholtvej 62
DK-3000 Helsingør
Danmark
info@yarn.dk

Varereturnering foregår også til denne adresse - bemærk at vi ikke modtager pakker sendt pr. efterkrav. Returnering kan også ske ved at nægte modtagelse eller aflevere varen personligt hos os. Det er ikke et krav men ekspeditionen fremmes, hvis fyldestgørende informationer følger pakken - eksempelvis kopi af ordrebekræftelse, registreringsnummer og kontonummer for bankkonto hvortil refusion kan foregå, kopi af evt. forudgående korrespondance mv. 

Refusion 
I tilfælde af aftalte dekorter, returnerede varer eller forudbetalte varer som afbestilles før afsendelse, skal der ske en hel eller delvis refusion af købesummen. Refusion sker normalt altid ved bankoverførsel, og Yarn.dk har derfor brug for oplysninger om registreringsnummer og kontonummer for din bankkonto. Disse oplysninger er ikke følsomme, og kan uden videre oplyses pr. email eller anden traditionel korrespondanceform.

FORBEHOLD FOR PRISFEJL OG UDSOLGTE VARER
Vi accepterer dit køb ved at sende varen til dig. Dog vil dit køb kun blive accepteret, hvis der ikke er fejl i de beskrivelser og priser, som er vist i netshoppen. Dette gælder også forbeholdet for udsolgte varer. 

VAREGENGIVELSE
Da de aktuelle farver du ser i netshoppen afhænger af din computerskærm, kan vi ikke garantere, at din skærm viser den akkurate farve, som varen har ved levering.
Se farver og kvalitet på dit garnkort.